HVAD STÅR MENUEN PÅ?

Menuerne hos Frokost Power er sammensat af et spændende og ^
varieret udvalg af muligheder for enhver smag. Ud over en veltillavet hovedret vil I således også få bl.a. salat, pålæg, ost og brød
– samt kage en gang om ugen.

Hovedretten

Hovedretten er enten koldt eller lun og med passende tilbehør serveret ved siden af. Ind i mellem er hovedret og tilbehør én samlet ret. Fuldkornsprodukter er et must, derfor serverer vi ofte fuldkornspasta og brune ris i stedet for de lyse varianter.

Den kreative ret/salat

Den kreative ret kan være en ret for sig selv, eller en ret der komplimenterer resten af menuen. Ofte vil den kreative ret være med kulhydrater og gode proteiner, men fra tid til anden kan den også være en dessert eller et supplement til pålægsbordet på selve dagen.

Salat

En blanding af spæde salatblade og iceberg – enten sammen eller hver for sig – og 5-6 forskellige friske eller marinerede grøntsager gør det nemt at blande en lækker salat. Serveres med dagens matchende dressing.

Ost

Europæiske oste som f.eks. Pecorino Sardo, Gouda de Mai og Gorgonzola serveret med tilhørende garniture som chutney radiser, druer eller tørret frugt.

Pålæg

To forskellige slags pålæg med garniture. Dette suppleres af hjemmelavet pålægssalat som f.eks. hønsesalat, rejesalat eller æggesalat med karse.

Brød

Vi bager to slags lyse brød, natur- og madbrød samt et rugbrød hver dag. I vil modtage de brødvarianter, der passer til netop jeres valg af menu.

Kage

Vi leverer dagligt sund og nærende mad, og derfor er der også plads til kage en gang om ugen. Det kan f.eks. være chokoladekage, sandkage, kage med bær, eller en lækker tærte med mazarinbund og nødder på toppen. Altid hjemmebagt fra eget bageri – naturligvis!

Frugt

Forkæl medarbejderne med frisk frugt. Enten leveret som enkelte stykker, i 6- eller 10-kilos kasser, anrettet eller et særligt udvalg af eksotisk frugt. Økologisk eller konventionelt – alt efter smag.

Særlige ønsker? 

Vi er alle forskellige og har alle forskellige ønsker til den mad vi spiser. Er der særlige ønsker blandt medarbejderne til hele eller dele af frokostordningen, så hjælper vi gerne med den rette løsning. Alle med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer og med mulighed for at bestille helt ned til blot 1 enkelt kuvert. Uden meromkostning, naturligvis.

Sund og slank

Hos Frokost Power ønsker vi at være med til at sætte sunde madvaner på menukortet ude i de danske virksomheder. Med inspiration fra eksperter og diætister sammensætter vi sunde og fedtfattige menuer – bl.a. med masser af kikærter, bønner og linser, samt kød og fisk med lavt fedtindhold. Sund og slank serveres portionsanrettet med 200-300 g. grønt og 80-120 g. kød eller fisk.

Menuer uden svinekød

Uanset om det skyldes tro eller det mere er et spørgsmål om smag, skal det ikke være en hindring for at kunne nyde en god frokost fra Frokost Power. Vi tilbereder de samme gode og velsmagende retter som i vores øvrige menuer – blot uden svinekød. Naturligvis uden ekstra tilllæg.

Vegetar

Med udgangspunkt i årstidens frugt og grønt tilbereder vi dagligt smagfulde menuer – blot uden kød. Til vegetarer og alle andre, der ønsker at leve mere grønt og naturligvis til samme pris som resten af jeres frokost.

Skal der ekstra power til?

Ud over en god frokost, kan Frokost Power også stå for andre dele af forplejningen i løbet af en arbejdsdag. Lige fra morgenmad til mælk og mejeriprodukter.

Mælk og mejeriordninger

Om det er et glas mælk til frokosten eller den daglige café latte, så har vi produkterne. Vi leverer alt lige fra A38, kaffefløde, Kærgården, yoghurt, ost og de fleste varianter af frisk mælk på alle ugens dage. Økologisk eller konventionelt. Det er op til jer.

Morgenmad og bagværk

Morgenmad giver en god start på dagen og vores morgenmad er lige til at gå til. Let og hurtig med friskbagt brød fra eget bageri. Vi tilbyder både grove og klassiske stykker morgenbrød, wienerbrød og i juletiden er det honninghjerter og et stort udvalg af julebagværk fremstillet af naturlige råvarer, smør og en kærlighed til håndværket og det gode bagværk.

Frokost leveret lige til døren

Frokost Power er skabt af mennesker med kærlighed til mad og service. Vores mantra er god mad leveret til tiden. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle vores menuer ud fra årstidens frugt og grønt og skabe nye spændende produkter, der matcher vores kunders ønsker og behov – og derfor gør vi os altid ekstra umage for at vores kunder skal være tilfredse.

Følg os:

Power Food DK ApS

Svejsegangen 3A, 2690 Karlslunde

info@frokostpower.dk

+45 60 400 803

CVR: 39311445

Salgs- og leveringsbetingelse

Kontakt os for spørgsmål, uforpligtende tilbud eller andre henvendelser

Power Food DK ApS

Svejsegangen 3A, 2690 Karlslunde

info@frokostpower.dk

+45 60 400 803

CVR: 39311445

Salgs- og leveringsbetingelse